

Fodbold
Meget mere end fodbold..
Nyråd IF er for os så meget mere end bare fodbold. Det er fællesskab, hygge og oplevelser, vi skaber sammen – både på og uden for banen.
Det mærkede vi virkelig, da vores U8-hold lørdag den 9. maj var afsted til Knuthenborg Cup. En dag fyldt med grin, spænding, sammenhold og masser af gode øjeblikke. Børnene kæmpede fantastisk på banen, heppede på hinanden og nød dagen som ét stort hold.
Men det var ikke kun på banen, fællesskabet kunne mærkes. Rundt om kampene var der også masser af hygge blandt forældrene, gode snakke, grin og den særlige stemning, som gør det ekstra rart at være en del af Nyråd IF.
Det er netop dét, der gør klubben til noget særligt. Det handler ikke kun om mål og resultater, men om fællesskab, venskaber og glæden ved at være sammen om noget.
9. maj 2026